|
|
|
Advokat Susan Aino Kjær
Hvad sker der, hvis I går fra hinanden eller den ene af Jer dør?
Når I bor sammen,
uden at være gift, bør I være opmærksomme på, hvilke problemer, det
kan give, hvis I på et tidspunkt vil gå fra hinanden eller den ene
af Jer dør. Der gælder nemlig ikke de samme regler for papirløse
samlevende, som der gør for ægtefæller, og der er derfor nogle
forholdsregler, I bør tage.
Når ægtefæller skilles:
Når to mennesker,
der har været gift, går fra hinanden, gælder der helt faste regler
for hvordan aktiver og passiver skal deles, og kan parterne ikke
blive enige om, hvem der skal have hvad, vil skifteretten kunne
gennemtvinge en økonomisk deling. Skifteretten kan også tage
stilling til, hvem der efter en skilsmisse kan blive boende i den
fælles ejerbolig, og skifteretten sikrer, at ejendomshandlen
parterne imellem gennemføres effektivt. Hvis en af parterne
modsætter sig, at den fælles bolig sælges, selvom han/hun ikke selv
har råd til at blive i boligen alene, kan skifteretten gennemtvinge,
at boligen bliver solgt.
Når papirløse samlevende skilles:
Det er vigtigt at
være opmærksomme på, at der ikke er nogle lovregler overhovedet, som
regulerer papirløse samlevendes retsstilling, hvis de går hver til
sit. Når I ejer en fast ejendom i fællesskab, er det ikke så ligetil
at gennemføre en "skilsmisse". I kan hver især have penge bundet i
boligens friværdi, og typisk hæfter I begge overfor kreditforeningen
og eventuelle øvrige kreditorer. Den, der vil ”skilles”, er derfor
meget afhængig af, om den partner, som han eller hun forlader, vil
samarbejde under "skilsmissen".
Hvis man ikke kan
blive enig om, hvem der skal beholde ejendommen, eller om den skal
sælges og til hvilken pris - eller hvis den, der ønsker at blive
boende nægter at betale den anden for vedkommendes andel af
friværdien eller ikke kan eller vil opfylde de nødvendige
betingelser for at overtage den samlede gæld i ejendomme, så den,
der flytter bliver frigjort - kan ejendommen risikere at skulle
sælges på tvangsauktion, hvilket kan få betydelige økonomiske
konsekvenser for begge parter.
Oprettelse af en samejeoverenskomst:
Papirløse samlevende
løber altså en stor risiko, hvis de køber ejerbolig sammen uden at
få udfærdiget et dokument - en samejeoverenskomst – som regulerer,
hvad der skal ske, hvis man ønsker at gå fra hinanden. I
samejeoverenskomsten indgår parterne nemlig en bindende aftale om,
hvordan og på hvilke vilkår, man er forpligtet til at købe hinanden
ud indenfor en kort frist, hvis den ene part vil ud af forholdet.
Hvis parterne ikke kan/vil købe hinanden ud, kan der være en
bindende aftale om, at den ene ikke kan modsætte sig, at den anden
sætter ejerboligen til salg hos en ejendomsmægler.
Oprettelse af et gensidigt testamente:
Hvis den ene af Jer
dør, uden at I forinden er blevet gift, kan det give den
efterlevende store problemer. Papirløse samlevende har nemlig ikke
automatisk arveret efter hinanden, og den, der sidder tilbage, arver
derfor ingenting efter den anden – hverken møbler, bil, opsparing,
pensionsordninger eller den andens andel af en fælles ejerbolig. I
stedet arver den afdødes forældre (hvis ikke I har børn) og det er
langt fra sikkert, at man kan enes om at få delt det fælles hjem med
sine ”svigerforældre” eller – for den sags skyld - har interesse i
eller kan enes om at eje et hus i fællesskab. Som papirløse
samlevende bør I oprette et gensidigt testamente, for at sikre, at
den længstlevende ikke får problemer, hvis en af Jer dør.
|
|